Udskiftning af termoruder

Alu-bundglaslisten kan man demontere med træklos og hammer. Slå let ned på bundglaslisten, og clipsene slipper (glaslisten går løs, når clipsene får et let tryk).

Alu-bundglaslisten kan man montere med lette slag med håndroden. Sæt glaslisten ind i clipsene, og små slag bringer glaslisten på plads igen.

Sideglaslister kan man demontere ved hjælp af træklos, hammer og bredt instrument.  

Ved at fugte glasset med lidt vand tilsat opvaskemiddel glider gummilisten på glaslisten lettere, når man monterer en glasliste.