Har du spørgsmål?

Er du håndværker og har spørgsmål om vores produkter, så er vi klar – uanset om det er stort eller småt.

Kontakt

Dannebrogsvinduer og -døre danner ny ramme om Aalborg-palæ

Alt imens nye bygninger skyder op på havnen i Aalborg, findes der også stadig ældre, bevaringsværdige ejendomme som Strøybergs Palæ, der med sit kinatag og sine sprossede vinduer trækker spor tilbage i tiden.

Den herskabelige ejendom har netop gennemgået en omfattende totalrenovering med ny tagkonstruktion, genopbygning af de eksisterende spær og ikke mindst udskiftning af samtlige vinduer og døre.

Det er ejendomsvirksomheden Calum, der er bygherre på projektet, mens KPK Døre og Vinduer har leveret de forskellige dør- og vinduesløsninger:

- Det har været et spændende projekt at renovere Strøybergs Palæ, og vi er yderst tilfredse med det færdige resultat. I forbindelse med renoveringen har vi lagt stor vægt på, at bygningen også fremadrettet skal fremstå med sin oprindelige herskabelige arkitektur og med de flotte detaljer og det imponerende håndværk, lyder det fra direktør i Calum, Jakob Axel Nielsen, som har været bygherre på projektet.

Godt håndværk understøtter herskabelig stil
Løsningen blev 125 specialfremstillede træ/alu-dannebrogsvinduer fra KPK Døre og Vinduer, der har ekstra smalle sprosser på bare 25 millimeter. Her er nogle af vinduerne lavet helt runde, mens andre er runde i toppen, og på den måde er det gode håndværk således med til at understøtte den oprindelige, herskabelige stil, som palæet blev bygget med tilbage i 1908.

- Vi er glade for at være en del af renoveringsprojektet, som har været en spændende opgave for os. Her har vi nemlig kunnet kombinere vores standardprodukter med forskellige specialløsninger og har derved opnået et flot, ensartet resultat, hvor de forskellige typer af vinduer og døre spiller sammen og udgør en arkitektonisk helhed. Og det kan hele byen nu få glæde af, når de kører ned ad den smukke Nyhavnsgade, fortæller salgschef hos KPK Døre og Vinduer, Peter Bechmann.