Har du spørgsmål?

Er du håndværker og har spørgsmål om vores produkter, så er vi klar – uanset om det er stort eller småt.

Kontakt

Duda er i lære som maskinsnedker

Duda Petersen Jansen er 45 år, fra Grønland og i lære som maskinsnedker!

Duda kom til Danmark fra Grønland for knap tre år siden sammen med sin kæreste, som overtalte hende til at flytte med til sin hjemegn på Salling.

Efter en lidt hård start i et nyt land og uden job, begyndte hun at researche efter uddannelsesmuligheder i nærområdet. Hun fandt Skive College, hvor hun straks faldt over maskinsnedkeruddannelsen. Fordi man her skulle lære det hele fra bunden, arbejde med maskiner og forskellige træsorter og ikke mindst producere noget.

Hun startede på uddannelsen, og efter at have bestået grundforløbet skulle Duda i praktik. Det var dog mere end almindelig svært at finde en læreplads i nærområdet, så hun endte i skolepraktik. Der skete dog for lidt for Duda, og til næste praktikforløb fandt virksomhedskonsulenten heldigvis KPK.

Jeg er bedst til at have mange bolde i luften og til noget, hvor man kan se synlige resultater. Og så elsker jeg duften af træ, harpiks og værksted. Alt det får jeg på KPK.

Udfordringen har dog været transporten, da Duda ikke har et dansk kørekort. Hun startede med at køre turen til Mors på knallert, indtil hun fandt en kollega, hun kunne køre med. Inden længe skal hun dog op til køreprøve, og hun glæder sig til den ekstra frihed, et kørekort vil give. For det tyder på, at turen til Mors bliver af mere vedvarende karakter:

”Jeg satser på at blive på KPK. Jeg suger til hele tiden til mig, og jeg er meget glad for at være her. Jeg kan mærke, at jeg ikke er den første lærling, KPK har haft. Alle er søde og smilende og gode til at lære fra sig. Jeg føler mig velkommen, og jeg føler mig hjemme her”, slutter Duda.