KPK Døre og Vinduer lancerer ”håndværkerens nye yndlingsværktøj”

Det nye digitale univers skal gøre livet lettere for dig som håndværker, blandt andet ved at gøre det nemt og hurtigt at beregne pris, give tilbud, bestille nye døre og vinduer og meget mere – uanset hvor du er.

Hele 65 procent af de danske håndværkere anskuer det som en udfordring, at de ikke selv har mulighed for at beregne tilbud, når de skal handle byggematerialer. Det viser en undersøgelse blandt cirka 500 håndværksmestre, som vindueskoncernen Inwido, herunder KPK Døre og Vinduer, står bag. Den udfordring gør vi derfor noget ved.

 

- Det har været afgørende for os at gøre livet endnu lettere for vores kunder. I dag har vi allerede en af branchens bedste prislister, hvor på håndværkerne kan få oplyst priser på enkelte vinduer. Det er den prisliste, som vi nu også gør digital, og med vores nye platform kan håndværkeren med det samme genere et samlet tilbudsoverblik, uanset hvor han eller hun befinder sig, forklarer salgschef Peter Bechmann og fortsætter:

 

- Det er superlet at overskue både muligheder og priser. Når håndværkeren eksempelvis befinder sig ude ved kunden eller på byggepladsen, kan han lynhurtigt indtaste målene, og derefter oplyser platformen så, hvilke muligheder der er tilgængelige og til hvilken pris. Der er desuden også mulighed for at vælge farver og tilbehør som beslag og håndtag, og når forespørgslen er klar, kan materialet bestilles med det samme via platformen.

 

Men det er ikke kun prisberegneren, som den nye platform kan bidrage med. I KPK365 kan du således også oprette og arkivere sager, lægge eventuelle monteringsudgifter oveni materialeprisen samt sende fakturaer og tilbud direkte videre til kunderne med dit eget logo på.

 

- Hos KPK har vi stor respekt for både håndværkerens forretning og tid. Det er derfor med stor glæde, at vi nu som supplement til prislisten kan tilbyde dem dette nye digitale værktøj, der både sparer tid og åbner op for nye muligheder i salgsarbejdet. Vi tror på, at det bliver håndværkerens nye yndlingsværktøj, siger Peter Bechmann og fortsætter:

 

- Det er vigtigt at understrege, at KPK365 er et supplement til vores normale kundeservice. Det er endnu en kanal, der har til formål at styrke kommunikationen mellem os og vores kunder, og vi er naturligvis som altid tilgængelige på både telefon og mail.

 

Peter Bechmann siger supplerende, at KPK’s personale følger alle ordrer, der oprettes digitalt, for at sikre, at der ikke sker fejl.

 

Den digitale platform, som løbende vil blive udvidet med flere funktioner, er tilgængelig her