KPK Døre og Vinduer besøger flere hundrede håndværkere landet over

KPK Døre og Vinduer afholder i disse uger håndværkerseminarer Danmark rundt. Seminarerne giver håndværkerne et frisk indblik i KPK’s seneste produktnyheder, fremtidens kunder, og hvordan den digitale udvikling får betydning for håndværkerfaget fremadrettet

KPK Døre og Vinduers håndværkerseminarer er netop gået i luften. Fra nu og frem til den 18. april 2018 besøger vinduesproducenten 18 forskellige byer landet over for at give tips og tricks til, hvordan man får succes med salget af døre og vinduer.

- På seminaret vil vi dele ud af egen erfaring, give nyttige tricks til hverdagen og sætte fokus på nogle af vores produktnyheder inden for blandt andet træ/alu, mens vi samtidig fremviser vores nye online prisberegner. Derudover vil vi kigge nærmere på de digitale muligheder og udfordringer, som vi kommer til at stå overfor i fremtiden, fortæller KPK’s salgschef, Peter Bechmann, og fortsætter:

- Dagen er således en rigtig god anledning til at møde sine konkollegaer i øjenhøjde, hvilket vi også har erfaret fra tidligere år, hvor vi har afholdt lignende seminarer. Det har hver gang vist sig at være en kæmpe succes, hvor både lærlinge, svende og mestre er mødt nysgerrige og engagerede op til dagens program.

Allerede nu har rigtig mange håndværkere tilmeldt sig seminarerne, som flere af stederne bliver holdt på byens tekniske skole, og Peter Bechmann forventer, at deltagertallet kommer til at nærme sig 700-800 håndværkere fra over hundrede forskellige virksomheder.  

Inspirerende foredrag om mersalg
Foruden vidensdeling fra KPK selv vil foredragsholder Niels Sønderby også bidrage med et kreativt indspark, hvor daglige vaner bliver glemt og nye idéer kommer i fokus. Han har mere end 20 års erfaring fra kommunikation i reklamebranchen og kan således inspirere til, hvordan man på alle tænkelige måder kan øge sit salg til fremtidens kunder - også digitalt.   

- Digitalisering får i stigende grad betydning for håndværkerne og ikke mindst håndværkernes kunder. I den forbindelse vil Niels Sønderby på en frisk og humoristisk måde stille skarpt på fremtidens kunder og give inspiration til, hvordan man i højere grad kan nå ud til dem, forklarer Peter Bechmann.  

KPK kommer vidt omkring på sin tour og besøger både store og små byer på tværs af landet. Touren strækker sig blandt andet fra Aabenraa til Aalborg og fra Køge til Esbjerg. Seminarerne er gratis og indeholder foruden inspirerende oplæg også aftensmad, kaffe og kage.

Du kan læse mere om håndværkerseminarerne og tilmelde dig her.