Gode tips

Hæveskydedøre

For at få døren til at gå lettere kan styreskinne foroven gnides med syrefri vaseline.

Fleksibel smørekande

En injektionssprøjte uden spids på kanylen er en fremragende smørekande, til både hus og bil. Den bøjelige kanyle kan komme ind og sprøjte olien ud, hvor der er brug for den. Den kan også anvendes som fedtsprøjte.

Rudemærkater

Rudemærkater på nye ruder fjernes ved at opbløde dem i vand. Evt. limrester opløses med rensebenzin eller keramikrens. Keramikrens skal være uden silicone.

Hængsler, beslag og låse

Håndtag, låse, hængsler, nitteforbindelser i de bevægelige led, rullepaskvil (beslag i vinduer), stanglåse og bremse i døre bør smøres mindst én gang om året eller efter behov.

Til smøring kan anvendes almindelig olie til husholdningsbrug.

Glideskinner må ikke smøres, men skal holdes fri for snavs og maling.

Brugervejledning

Vi har bestræbt os på at fremstille et produkt som med en korrekt montering og regelmæssig vedligeholdelse vil kunne glæde dig i mange år fremover.

I vores brugervejledning, som udleveres sammen med alle nye vinduer og døre, kan man finde information om det man bør iagttage for at få den optimale udnyttelse af sine nye døre og vinduer.

Skulle der være spørgsmål eller opstå problemer kan du kontakte din leverandør af KPK Døre & Vinduer. Han vil sammen med vor servicefunktion kunne træde hjælpende til.