
Nye vinduer i 60'er hus
Nye vinduer til 60’er-huset – få mere lys og bedre energiudnyttelse
Der er mange gode grunde til at elske huse fra 1960'erne. De er typisk solidt bygget, har generøse rum og en arkitektur med masser af karakter. Men én ting afslører alderen tydeligt: vinduerne.
Hvis du endnu ikke har skiftet vinduerne i din 60'er-bolig, er det nok ved at være på tide. Originalvinduerne fra 60'erne er for længst slidt op og lever ikke op til nutidens krav til isolering og energieffektivitet. De trækker, de er svære at åbne, og de koster dig ekstra penge på varmeregningen hver eneste måned.
Heldigvis er udskiftning af vinduer en af de mest effektive energirenoveringer, du kan lave – og du behøver ikke gå på kompromis med husets stil.
Hvad er typisk for vinduer i 60'er-huse?
Huse fra 1960'erne har typisk en række fælles karaktertræk, når det gælder vinduer:
- Sidehængte og topstyrede vinduer dominerer – oftest i træ
- Vinduer i hvid- eller sortmalet træ
- Ofte vinduer uden sprosser
- Større vinduespartier mod haven – et stilmæssigt kendetegn fra perioden
- Enkelt- eller ældre 2-lags glas med ringe isoleringsevne
Når du skal skifte disse vinduer ud, handler det om at finde en løsning, der stilmæssigt respekterer husets udtryk – men som teknisk set er langt bedre end de originale vinduer.
Prøv vores VinduesHjælper – den giver anbefalinger til, hvilke vinduer der passer bedst til din bolig.
Ønsker du en anden farve end sort eller hvid?
Farven spiller også en vigtig rolle. Vil du holde den klassiske hvide stil, eller er du klar til at give huset et mere moderne udtryk med mørke rammer i antracit eller sort?
Begge løsninger kan fungere rigtig godt på et 60'er-hus. Du kan læse mere om vores farver - og blive inspireret af, hvad andre har valgt her.
Fradrag og Tilskud ved energirenovering
Nye vinduer med 3-lags glas forbedrer husets isolering markant. Du slipper for kuldezoner ved vinduerne om vinteren, indeklimaet bliver bedre, og du kan se frem til en lavere varmeregning.
Energirenoveringer, herunder nye vinduer og døre, er med til at sænke energiforbruget, hvilket gør boligen mere bæredygtig og attraktiv på længere sigt. Der findes forskellige fradrags- og tilskudsordninger, som kan gøre det lettere at komme i gang, og i nogle tilfælde kan du få dækket en del af udgifterne.
Derfor er det altid en god idé at undersøge mulighederne, inden du sætter projektet i gang.
Gode råd til vinduesudskiftning
Inden du kaster dig ud i projektet, er det en god idé at få styr på de praktiske ting. En vinduesudskiftning er nemlig ikke kun et spørgsmål om at vælge en ny model – det handler også om at finde den rigtige løsning til netop dit hus. Ting som materialevalg, energimærkning, vedligeholdelse og husets arkitektur spiller alle en rolle.
For at sikre et godt resultat er det vigtigt at planlægge processen grundigt. Overvej fx hvor meget lys du ønsker i rummene, hvordan vinduerne spiller sammen med husets udtryk, og om du vil kombinere udskiftningen med andre forbedringer som isolering eller nye døre.
Vi har samlet en række gode råd til vinduesudskiftning, så du undgår de klassiske faldgruber og får mest muligt ud af dit projekt – både æstetisk, praktisk og økonomisk.
Find din nærmeste forhandler
Det er nemt at finde en KPK-forhandler nær dig. Her kan du få personlig rådgivning, inspiration og et uforpligtende tilbud. Vores forhandlere står klar til at hjælpe dig med at finde den helt rigtige løsning til dit projekt.
Besøg et af vores showrooms
Du har mulighed for at besøge vores showroom og opleve produkterne tæt på. Selvom det ikke er muligt at fremvise de største elementer, kan du stadig se og mærke kvaliteten af vores fastkarmsvinduer og hæveskydedør og få en fornemmelse af materialer, funktion og design. Du kan også besøge vores showrooms virtuelt.