Terrassedøre giver med deres store andel af glas et fantastisk lys til din bolig. Med nem adgang til terrassen og haven. Kombiner dem gerne med store vinduespartier eller vælg en dobbelt terrassedør.
En ny terrassedør må gerne have sjæl og personlighed, så længe den passer i stil med huset og de øvrige døre og vinduer.
Terrassedøre fra KPK fås naturligvis både i træ/alu og træ samt med og uden sprosser. De er solidt konstrueret til at holde i mange år frem. Derfor giver vi også 10 års garanti på dem. De har desuden en virkelig god isoleringsevne og energimærkning.
360 graders eksempel er en terrassedør i træ/alu med 3-lags glas og moderne skrå kehl indvendigt.
Med KPK’s standardfarver kan du få dine vinduer og døre i de mest benyttede farver i Danmark. Mod et mindre tillæg kan du endda få dem i de fleste RAL og NSC farver. Du har desuden mulighed for at få dem i forskellige farver ud- og indvendigt. F.eks. i en smuk sort eller mørk grå udvendigt og i hvid indvendigt. Vil du gerne have karm og ramme i to forskellige farver, kan det også lade sig gøre.
Terrassedøren giver dig ekstra lys og nem adgang til terrasse og have. Den kan også bruges i stedet for vinduer i værelser. Det vigtigste er, at den type, du vælger, passer til resten af husets vinduer og stil.
I vores gallerier kan du finde masser af inspiration til, hvilken terrassedør der vil passe bedst til dig og dit hus.
Den klassiske profil kehl er den typiske kehling brugt i danske vinduer og døre gennem tiden. Den er smuk til klassiske boliger. Vores sprosser fås også med denne kehl, som giver et flot og fuldendt design på døren.
Den moderne udgave er mere mere enkel i designet. Den er med skrå kehl og passer dermed godt til nyere og mere moderne danske boliger.
Klassisk profil kehl
Moderne skrå kehl
Få den rette rådgivning
Der kan opstå mange spørgsmål, når man skal købe vinduer. Vores håndværksmestre står altid klar med kompetent rådgivning og tilbud på vinduer og døre.
KPK’s døre fås både i træ/alu og træ. Træ kræver mere vedligeholdelse, da dørene skal males engang i mellem. Træ/alu ligner til forveksling træ i overflade og udtryk, men har den fordel, at alu’en udvendigt beskytter døren mod vejr og vind. Vender din dør mod syd eller sydvest, vil solen påvirke malingen på træet en del mere, og her vil vi anbefale, at du vælger en dør i træ/alu. Der er ofte større overflader på en dør i forhold til vinduer, hvorfor det er ekstra vigtigt at vælge det rigtige materiale fra starten.
Vi står gerne på mål for vores høje kvalitet. Derfor får du altid 10 års garanti på vinduer og døre, når du handler hos os. Det er fem år mere end vinduesindustriens generelle garantibetingelser på 5 år.
Vil du have den bedste energimæssige løsning, skal du vælge vores 3-lags ruder til dine døre. De lever til fulde op til de strenge krav, markedet har i dag til isolering og energieffektive byggematerialer.
3-lags ruder isolerer bedre end 2-lags. Du sparer altså penge på varmeregningen samtidig med, at du øger komfort og indeklima, da træk og kuldebroer bliver reduceret. Døre med 3-lags glas er i dag standard til helårshuse, mens 2-lags glas er forbeholdt sommerhuse og lignende.
Her har vi samlet vejledninger og informationer om KPK-vinduer, blandt andet monteringsvejledning og -videoer, brugervejledning, opmåling af buer og karnapper, myndighedskrav til redningsåbninger og adgangskrav – og meget mere.
KPK's vinduer og døre er lavet i slidstærke materialer, men det danske vejr gør trods alt, at der skal lidt vedligeholdelse til. Træ/alu behøver kun mindre tiltag - hvor Træ kræver lidt mere.
Smøring af hængsler skal gerne ske jævnligt. Men det er ret enkelt at gøre. Det kan du læse mere om på siden om vedligeholdelse
Vi har også samlet nogle gode råd omkring rengøring mm.
Vinduer fra KPK kommer som standard med optimerede energiruder. Det betyder, at mest muligt lys og energi kommer ind gennem ruden, mens så lidt varme og energi som muligt slipper ud.
Vi har både vinduer med 2-lags- og 3-lags glas, der alle kommer i forskellige typer. Vælg mellem:
ornamentglas, f.eks. matteres glas (ofte brugt på badeværelser for privatlivets skyld)
lydglas, der har indbygget støjreduktion
solglas, der tager det meste af de skadelige UV-stråler ud af sollyset
personsikkerhedsglas, der hjælper ved faldulykker og indbrud.
Det er vigtigt for os, at vores produktion lever op til høje standarder. Derfor er man altid sikret høj kvalitet, når man køber nye vinduer og døre hos KPK.
Vores produkter produceres på vores egen fabrik på Mors, hvor kvaliteten gennemtjekkes, så den lever op til DVV-mærket. Derudover er vores elementer energimærket med A og B.
Vores vinduer og døre produceres i FSC®-certificeret træ fra bæredygtige skovbrug. På træ/alu elementer er træet beklædt med genanvendeligt aluminium.
Husk at tage stilling til åbningsretningen eller slagretningen af din dør. I Danmark har vi en tradition for, at facadedøre er indadgående, mens terrassedøre oftest er udadgående.
Man skal dog være opmærksom på, at indadgående døre kan have lidt problemer med at holde vandet ude, når det blæser meget kraftigt. I Danmark kommer vinden som regel fra vest, sydvest eller syd. Kombineres kraftig vind, blæst eller storm fra disse verdenshjørner med regn eller slud, vil det uundgåeligt føre til problemer med døre, som åbner indad. Her vil vi anbefale, at du får en udadgående dør i stedet.
Du kan selvfølgelig få din dør både højre- og venstrehængt. Du kan i skemaet se, hvordan du skal stå for at se, om det kaldes højre ind - højre ud osv.