Har du spørgsmål?

Er du håndværker og har spørgsmål om vores produkter, så er vi klar – uanset om det er stort eller småt.

Kontakt

Energioptimering

Når man skal renovere en ældre bolig, vælger mange at energioptimere deres hjem. Det gør de for at få et mere grønt og energivenligt hus med et mindre energiforbrug, så de kan spare på regningen i det lange løb. Én af de nemmeste måder at gøre det er ved at vælge energirigtige vinduer.

Ældre vinduer har typisk en ringe isoleringsevne, som fører til et stort energitab i boligen. Faktisk skyldes helt op til 10 % af Danmarks samlede energiforbrug utætte og dårligt isolerede vinduer. Dette tal kan mindskes væsentligt, hvis man skifter til energirigtige vinduer. Vælger man at få de nye vinduer med energimærke A, kan man derudover spare på varmeregningen og forbedre indeklimaet – til gavn for både økonomien og miljøet.

Fordele ved energivinduer

  • De har en højere isoleringsevne end ældre vinduer
  • Du sparer på varmeregningen
  • Du får et bedre indeklima
  • De er mere bæredygtige i længden
  • Du får altid 10 års garanti

Læs mere om vores energiruder

 

Spar på energien

I starten af 2021 kom der et nyt tillæg til Bygningsreglementet BR18. Det nye tillæg har ført til skærpede energikrav til de døre og vinduer, der må anvendes til byggeri. Det betyder, at man må kun må montere produkter i energiklasse A til helårshuset, mens vinduer og døre, som er energimærket B, stadig må anvendes til sommerhuse og tilsvarende byggeri.

Læs mere om de nye energikrav her

Hvis man har en ældre bolig og overvejer at udskifte vinduerne, kan man med fordel bruge Energiberegneren nedenfor til at udregne, hvor stor en besparelse energioptimerede vinduer har.

Gå til Energiberegneren

Energimærkningsordningen

Hos KPK har vi et stort fokus på energi og miljø, da vores moderne produktion tager udgangspunkt i kvalitet og holdbarhed.

Vi var blandt de første vinduesproducenter i Danmark til at modtage det nye energimærke i 2011. Mærkningsordningen er et samarbejde mellem brancheorganisationen VinduesIndustrien og Energistyrelsen. Den er bevis på, at alle produkter lever op til Bygningsreglementet og nutidens skrappe krav til energioptimering. Alle vores produkter har enten energimærke A eller B afhængigt af rudetype.

Energimærkningsordningen er en skala fra A til F, hvor A er den bedste energiklasse i forhold til energiforbrug og isoleringsevne. Det eneste, man skal huske, er, at i forhold til de nye byggekrav, så skal alle vinduer og døre være energimærket A, hvis de skal anvendes til helårshuset, mens B-mærkede produkter stadig må bruges til sommerhuse.

Se Energimærkerne her

Energioptimerede ruder

Alle vinduer fra KPK bliver produceret med energioptimerede ruder som standard. Energiruder har en meget tynd metalbelægning på det inderste lag glas, så solstråler nemt kan trænge ind og varme rummet op med deres naturlige energi. Eftersom hulrummet i ruderne er fyldt med argon, som er tungere end almindelig luft og bevæger sig mindre, har energiruder en bedre isoleringsevne end almindelige termoruder. Det er med til at sikre, at så lidt af varmen og energien som muligt slipper ud.

Hos KPK kan man vælge at få vores vinduer med enten to- eller trelags energiglas. Trelags vinduer giver en øget isolering, som forbedrer komfort og indeklima, og sikrer samtidig et lavere varmetab og en reduktion af kuldebroer. Trelags vinduerne er energimærket A og er et krav til helårshuset, mens vinduer i energiklasse B er forbeholdt sommerhuse.

Læs mere om energi, glas og ruder

Vinduer med varm kant

Vores vinduer og døre bliver produceret med en ’varm kant’. Vi har energioptimeret afstandsprofilen mellem selve glassene, så ruderne minimerer træk og kuldebroer. En god isoleringsevne reducerer energien og forbedrer indeklimaet.

Energisprosser

Alle vores vinduer og døre kan fås med energisprosser i tre forskellige tykkelser – 25 mm, 42 mm og 60 mm – som giver et charmerende udtryk uden at gå på kompromis med isoleringsevnen. Det udvendige materiale er lavet af aluminiumsbelagt træ, så det kan modstå al slags vejr og kræver en minimal vedligeholdelse.