Med KPK’s standardfarver kan du få dine vinduer og døre i de mest benyttede farver i Danmark. Mod et mindre tillæg kan du endda få dem i de fleste RAL og NSC farver. Du har desuden mulighed for at få dem i forskellige farver ud- og indvendigt. F.eks. i en smuk sort eller mørk grå udvendigt og i hvid indvendigt. Vil du gerne have karm og ramme i to forskellige farver, kan det også lade sig gøre.
Er du i tvivl om, hvilken type vinduer du skal vælge eller hvilken variant af vendbare vinduer, som passer bedst til din bolig, så se mere i vores inspirations-gallerier. De fleste topstyrede vinduer fås også som vendbare vinduer.
KPK’s vendbare vinduer fås både i Træ/Alu og Træ. Hvilket materiale, der er bedst for dig, kommer an på, hvor meget tid, du ønsker at bruge på vedligeholdelse, og hvad der passer bedst til din bolig.
Bemærk, at der kun er en lille forskel at se på overfladen mellem Træ/Alu og Træ, så man kan sagtens lave en gradvis udskiftning fra Træ til Træ/Alu.
Energioptimerede 3-lags eller 2-lags energivinduer
Vil du have den bedste energimæssige løsning, skal du vælge vores 3-lags vinduer. De lever til fulde op til de strenge krav, markedet har i dag til isolering og energieffektive byggematerialer.
3-lags vinduer isolerer bedre end 2-lags. Du sparer altså penge på varmeregningen samtidig med, at du øger komfort og indeklima, da træk og kuldebroer bliver reduceret.
Vi tilbyder også et godt 2-lags energivindue med varm kant.
KPK's vinduer og døre er lavet i slidstærke materialer, men det danske vejr gør trods alt, at der skal lidt vedligeholdelse til. Træ/alu behøver kun mindre tiltag - hvor Træ kræver lidt mere.
Smøring af hængsler skal gerne ske jævnligt. Men det er ret enkelt at gøre. Det kan du læse mere om på siden om vedligeholdelse
Vi har også samlet nogle gode råd omkring rengøring mm.
Vinduer og døre består i høj grad af glas. Men i dag er en rude blevet meget teknisk og kommer med flere forskellige funktioner. KPK tilbyder lavenergiruder i både 2- og 3-lags ruder. Dertil kommer:
Ornamentglas - f.eks. matteret glas, ofte brugt på badeværelser for privatlivets skyld
Lydglas - der har indbygget støjreduktion
Solglas - der tager det meste af de skadelige UV-stråler ud af sollyset
Personsikkerhedsglas - der hjælper ved fald-ulykker og indbrud
KPK's vinduer og døre er lavet i høj kvalitet på vores egen fabrik på Mors. Den høje kvalitet gennemtjekkes hele tiden og skal leve op til høje krav for at kunne være DVV (Dansk Vindues Verificering) mærket.
Elementerne er energimærket med A og B mærker jævnfør Energistyrelsens energimærkningsordning.
FSC - for bæredygtighed. Det er vigtigt for KPK at vores produktion lever op til høje standarder, når det kommer til bæredygtighed, nedbringelse af el-udgifter osv. Derfor er alt det træ, vi bruger, FSC mærket.