Det topstyrede vindue kom for alvor frem i 60’erne og 70’erne, hvor husene havde store enkle vinduer – uden sprosser og poste. Det kan med fordel kombineres med fast karm vinduer.
Det topstyrede vindue er monteret med glidebeslag i siden og betjenes med et paskvilgreb. På glidebeslaget er monteret en friktionsskrue, der kan justeres, så vinduet kan fastholdes i åben stilling.
Håndtaget på KPK’s topstyrede vinduer kan låses i en ventilationsåbning, så der er en mindre åbning. Det kan gøres uden, at man udefra sådan lige kan komme til at åbne vinduet helt op.
360 graders eksempel er et topstyret vindue i træ/alu med 3-lags glas og moderne skrå kehl indvendigt.
Med KPK’s standardfarver kan du få dine vinduer og døre i de mest benyttede farver i Danmark. Mod et mindre tillæg kan du endda få dem i de fleste RAL og NSC farver. Du har desuden mulighed for at få dem i forskellige farver ud- og indvendigt. F.eks. i en smuk sort eller mørk grå udvendigt og i hvid indvendigt. Vil du gerne have karm og ramme i to forskellige farver, kan det også lade sig gøre.
Se de mange lækre cases og billeder i vores galleri. Her kan du få inspiration til at vælge det helt rigtige vindue. Der er flere forskellige varianter af topstyrede vinuder og sætter du det sammen med fast karm elementer, kan du skabe ekstre flotte vinduespartier.
KPK’s topstyrede vinduer fås både i Træ/alu og Træ. Hvilket materiale, der er bedst for dig, kommer an på, hvor meget tid, du ønsker at bruge på vedligeholdelse, og hvad der passer bedst til din bolig.
Bemærk, at der kun er en lille forskel at se på overfladen mellem Træ/alu og Træ, så man kan sagtens lave en gradvis udskiftning fra Træ til Træ/alu.
Energioptimerede 3-lags eller 2-lags energivinduer
Vil du have den bedste energimæssige løsning, skal du vælge vores 3-lags vinduer. De lever til fulde op til de strenge krav, markedet har i dag til isolering og energieffektive byggematerialer.
3-lags vinduer isolerer bedre end 2-lags. Du sparer altså penge på varmeregningen samtidig med, at du øger komfort og indeklima, da træk og kuldebroer bliver reduceret.
I dag er 3-lags vinduer standard til helårshuse, mens 2-lags vinduer er forbeholdt sommerhuse o.lign.
Vores sprosser kommer i tre bredder – 25 mm, 42 mm og 60 mm. De fås indvendigt med den klassiske profil kehl eller den moderne skrå kehl. Udvendigt er de i alu, så de kan modstå vejr og vind – og ikke behøver at blive malet.
KPK's vinduer og døre er lavet i slidstærke materialer, men det danske vejr gør trods alt, at der skal lidt vedligeholdelse til. Træ/alu behøver kun mindre tiltag - hvor Træ kræver lidt mere.
Smøring af hængsler skal gerne ske jævnligt. Men det er ret enkelt at gøre. Det kan du læse mere om på siden om vedligeholdelse
Vi har også samlet nogle gode råd omkring rengøring mm.
Vinduer og døre består i høj grad af glas. Men i dag er en rude blevet meget teknisk og kommer med flere forskellige funktioner. KPK tilbyder lavenergiruder i både 2- og 3-lags ruder. Dertil kommer:
Ornamentglas - f.eks. matteret glas, ofte brugt på badeværelser for privatlivets skyld
Lydglas - der har indbygget støjreduktion
Solglas - der tager det meste af de skadelige UV-stråler ud af sollyset
Personsikkerhedsglas - der hjælper ved fald-ulykker og indbrud
KPK's vinduer og døre er lavet i høj kvalitet på vores egen fabrik på Mors. Den høje kvalitet gennemtjekkes hele tiden og skal leve op til høje krav for at kunne være DVV (Dansk Vindues Verificering) mærket.
Elementerne er energimærket med A og B mærker jævnfør Energistyrelsens energimærkningsordning.
FSC - for bæredygtighed. Det er vigtigt for KPK, at vores produktion lever op til høje standarder, når det kommer til beskyttelse af naturens ressourcer. Derfor er alt det træ, vi bruger, FSC mærket.