< Tilbage til Blog
Sidehængte vinduer.jpg

Sådan slipper du for sauna i stuen

Vidste du, at moderne vinduer fungerer som en slags gennemsigtig radiator? Og at de lukker mere varme ind i dit hus end ud? Det kan give problemer med stegende hede om sommeren.

Rigtig mange boligejere i Danmark har fået problemer med overophedning, fordi deres huse er blevet så energivenlige. Udfordringer med nedkøling om sommeren er i nogle tilfælde større end opvarmning om vinteren. Selv på vores breddegrader.

Derfor er det vigtigt at overveje risikoen for overophedning, hvis du skal have nye vinduer. Især, hvis vinduerne vender mod syd eller sydvest, hvis glaspartierne er store, eller hvis der ikke er det store tagudhæng til at skygge for solen.

Solglas 2

Vælg solafskærmende glas

Problemer med overophedning er lige så træls, som det er let at reducere – i hvert fald, hvis du tænker dig om, før du vælger vinduer. Hos KPK kan du nemlig få vinduer med solafskærmende glas. Det nedsætter solvarmen med 65 procent, mens en almindelig lavenergirude med tre lag glas reducerer med 47 procent i et træ/alu vindue.

Solafskærmningen består af en speciel belægning, som lukker lys ind, men bremser en del af varmen. Det betyder, at du kan vælge vinduer i præcis den størrelse, du drømmer om, og lade lyset strømme frit ind i dit hjem – uden at frygte et indeklima som i en sauna.

Nyhavnsgade9Ålborg 25.jpg

Kan det ses?

Solfilteret er næsten usynligt. Indefra lægger man dårligt mærke til det. Men holder du en solafskærmende rude op ved siden af en almindelig rude, vil du se en lille forskel på farvenuancerne i glasset. Ikke meget, men nok til, at det vil være en god ide at vælge solglas til alle vinduer på samme side af huset og ikke bare en enkelt rude.

Omvendt er der ingen grund til at vælge solafskærmende glas hele vejen rundt om huset og mod alle verdenshjørner. Glasset beskytter mod solens varme hele året rundt og hele dagen lang, men i de kølige måneder kan det være rart med lidt gratis varme fra solen. Problemet med overophedning opstår typisk kun i sommerhalvåret i sydvendte rum med store vinduer.

Vinduesguidekpk

Tjek op på behovet i din bolig

I vores VinduesHjælper kan du ved at indtaste din adresse få information om bl.a. behov for solafskærmning. VinduesHjælperen trækker på data fra BBR-registreret og kan derfor komme med klare anbefalinger til vinduer og døre i netop din bolig.

Prøv VinduesHjælperen

forside-inspiration-vinduer.jpg (1)

Lad dig inspirere af, hvad andre har valgt

Gå på udkig i cases, vinduestyper eller forskellige husstile og se, hvilke farver andre har valgt til deres vinduer og døre.
 

Inspiration til farvevalg 

B5i0935

Tag din fagmand med på råd

Du kan købe vinduer og døre fra KPK gennem håndværkere i hele landet. De kan også komme med gode råd, sikre korrekt opmåling, vurdere risikoen for overophedning i netop dit hjem, hjælpe dig med at vælge de helt rigtige vinduer – og selvfølgelig stå for monteringen.

Du kan finde din nærmeste fagmand lige her: 

Find en KPK-forhandler nær dig 

Showroom Tømmergravsgade

Besøg et af vores showrooms

Glas og farver kan ikke gengives korrekt på skærm eller tryk, så vi anbefaler at besøge et af showrooms, hvor du kan se prøver på bl.a. solglas, farver samt forskellige vindues- og dørtyper og tilbehør, før du træffer dit valg.

Find showroom

Loading...