DANNEBROGSVINDUER OG -DØRE DANNER NY RAMME OM AALBORG-PALÆ
Den herskabelige ejendom, Strøybergs Palæ, på havnen i Aalborg har gennemgået en omfattende totalrenovering med ny tagkonstruktion, genopbygning af de eksisterende spær og ikke mindst udskiftning af samtlige vinduer og døre.
KPK Døre og Vinduer har leveret de forskellige dør- og vinduesløsninger efter devisen, at bygningen også fremadrettet skal fremstå med sin oprindelige herskabelige arkitektur og med de flotte detaljer og det imponerende håndværk.
Godt håndværk understøtter herskabelig stil Løsningen blev 125 specialfremstillede træ/alu-dannebrogsvinduer med ekstra smalle sprosser på bare 25 millimeter. Nogle af vinduerne er lavet helt runde, mens andre er runde i toppen for at understøtte den oprindelige, herskabelige stil, som palæet blev bygget med tilbage i 1908.
Salgschef, Peter Bechmann: Vi er glade for at være en del af renoveringsprojektet, som har været en spændende opgave for os. Her har vi nemlig kunnet kombinere vores standardprodukter med forskellige specialløsninger og har derved opnået et flot, ensartet resultat, hvor de forskellige typer af vinduer og døre spiller sammen og udgør en arkitektonisk helhed. Og det kan hele byen nu få glæde af, når de kører ned ad den smukke Nyhavnsgade.