I KPK går vi op i, at levering af vores elementer foregår til rette tid og sted, og at modtageren oplever en god service fra start til slut. Du kan altid se vores normale leveringstid, og haster det, kan vi tilbyde quick levering.
Sådan foregår levering af KPK-elementer:
I KPK leverer vi normalt elementerne i løs vægt. Ordrer, hvor vægten overstiger 125 kg, leveres på paller. Pallerne leveres ved vognkant, hvilket kræver et fast underlag.
Vi leverer som standard med egne biler, men levering med ekstern vognmand kan forekomme. I så fald leveres ved vognkant. Foldedøre, hæveskydedøre samt quick-levering kommer som udgangspunkt med ekstern vognmand.
Ved levering til ikke-brofaste øer sker det ved kajkant, hvis ikke andet er aftalt.
I nogle tilfælde kan der være behov for hjælp til aflæsning
Vi adviserer 2-3 dage før levering på telefon eller SMS.
Leveringstid
Du kan altid se den aktuelle leveringstid for almindelige standardelementer på vores hjemmeside.
Skal det gå rigtig hurtigt, har du mulighed for at benytte dig af vores Quick-Levering. Du kan nemlig bestille vinduer og døre og få dem leveret på ned til bare 6 arbejdsdage!
Quick-Levering er en ekstra service, vi tilbyder mod en mindre merpris, naturligvis stadig med 10 års garanti.