En lamineret rude
En lamineret rude er to stykker glas, der er presset sammen omkring en tynd folie. Folien er usynlig og sikrer, at glasset bliver i sin ramme, selv hvis ruden splintrer og går i stykker. Det gør det mere end almindelig besværligt for tyveknægte og andre ubudne gæster at bryde ind ved at smadre ruden. Ruden vil krakelere, men det vil være rigtig svært at lave hul hele vejen igennem.
En lamineret rude er særlig god, hvis du bor lidt afsides og har langt til naboerne, så tyvene ikke behøver bekymre sig om larmen, hvis de smadrer en rude. Du kan også vælge at kombinere den laminerede rude med en dobbeltlimet rude for ekstra sikkerhed.
En dobbeltlimet rude
En dobbeltlimet rude er limet hele vejen rundt langs kanten af glasset. Det betyder, at en indbrudstyv ikke bare vil kunne fjerne glaslisten for derefter i ro og mag at pille ruden ud af rammen og kravle ind i dit hjem. Uden noget videre spektakel.
En dobbeltlimet rude er særlig god, hvis du har naboer tæt på, så en indbrudstyv helst vil ind uden at lave alt for meget larm ved simpelthen at smadre ruden. Du kan også vælge at kombinere den dobbeltlimede rude med en lamineret rude for ekstra sikkerhed.