Vores Træ/Alu vinduer og døre er designet til den danske arkitektur. Alu-profilerne følger de samme linjer som det klassiske trævindue, hvilket gør, at det bliver perfekt integreret i facaden på alt fra nybyg til ældre villaer.
Profil kehl, 2 lags rude
Skrå kehl, 2 lags rude
Profil kehl, 3 lags rude
Skrå kehl, 3 lags rude
Dør - skrå kehl - 3-lags glas
Hvorfor vælge Træ/Alu?
Træ/Alu vinduer og døre er træ-elementer, som er beklædt med aluminiumsprofiler udvendigt. Aluminiummet beskytter dine vinduer og døre mod det danske vind og vejr og gør, at du ikke behøver at male dem udvendigt. Faktisk kræver de næsten ingen vedligeholdelse. Kun, at du smører hængslerne en gang i mellem. Til gengæld beholder du træets naturlige overflade på den indvendige side.
Bemærk, at der kun er en lille forskel at se på overfladen mellem Træ/Alu og Træ, så man kan sagtens lave en gradvis udskiftning fra Træ til Træ/Alu.
Alu-profiler
Aluminiumskappen er forbehandlet og lakeret. På synlige overflader er tykkelsen af pulverlakeringen minimum 50 my og maksimum 120 my i glans 30. Aluminiumsprofilerne er monteret med clips, der sikrer ventilation mellem trækarm og alu. Det er ikke muligt at afmontere alu’en, når elementerne er lukkede, hvilket er med til at forhindre indbrud.
Med KPK’s standardfarver kan du få dine vinduer og døre i de mest benyttede farver i Danmark. Mod et mindre tillæg kan du endda få dem i de fleste RAL og NSC farver. Du har desuden mulighed for at få dem i forskellige farver ud- og indvendigt. F.eks. i en smuk sort eller mørk grå udvendigt og i hvid indvendigt. Vil du gerne have karm og ramme i to forskellige farver, kan det også lade sig gøre.
Alle vores vinduer og døre fås med enten 2- eller 3-lags lavenergiruder med varmkant. Forskellige faktorer kan spille ind i forhold til, hvornår det er bedst at vælge det ene frem for det andet. Men tommelfingerreglen er, at ønsker du vinduer, som giver den bedste energimæssige værdi, skal du vælge 3-lags ruder.
Alle elementer fås med enten profil kehl (klassisk) eller skrå kehl (moderne) – alt efter om du er til et klassisk look eller et mere moderne.
Klassisk profil kehl
Moderne skrå kehl
Dansk bæredygtighed
Når du handler med KPK, bidrager du til dansk bæredygtighed. Med nye energivinduer fra KPK reducerer du samtidig CO2-udledningen fra dit hjem. Til gavn for os alle.
KPK's vinduer og døre er lavet i slidstærke materialer, men det danske vejr gør trods alt, at der skal lidt vedligeholdelse til. Træ/alu behøver kun mindre tiltag - hvor Træ kræver lidt mere.
Smøring af hængsler skal gerne ske jævnligt. Men det er ret enkelt at gøre. Det kan du læse mere om på siden om vedligeholdelse
Vi har også samlet nogle gode råd omkring rengøring mm.
Vinduer og døre består i høj grad af glas. Men i dag er en rude blevet meget teknisk og kommer med flere forskellige funktioner. KPK tilbyder lavenergiruder i både 2- og 3-lags ruder. Dertil kommer:
Ornamentglas - f.eks. matteret glas, ofte brugt på badeværelser for privatlivets skyld
Lydglas - der har indbygget støjreduktion
Solglas - der tager det meste af de skadelige UV-stråler ud af sollyset
Personsikkerhedsglas - der hjælper ved fald-ulykker og indbrud
KPK's vinduer og døre er lavet i høj kvalitet på vores egen fabrik på Mors. Den høje kvalitet gennemtjekkes hele tiden og skal leve op til høje krav for at kunne være DVV (Dansk Vindues Verificering) mærket.
Elementerne er energimærket med A og B mærker jævnfør Energistyrelsens energimærkningsordning.
FSC - for bæredygtighed. Det er vigtigt for KPK, at vores produktion lever op til høje standarder, når det kommer til beskyttelse af naturens ressourcer. Derfor er alt det træ, vi bruger, FSC mærket.
Du kan tilkøbe en del forskelligt tilbehør, så du kan tilpasse dine vinduer og døre efter dine behov. Vi anbefaler f.eks. at tilkøbe ventiler, der specielt i bade- og soveværelser kan sikre en løbende udluftning. Vi har også et stort udvalg af sikringsbeslag, der gør det meget besværligt for ubudne gæster at komme ind.